Blegind Borgerforening

Program 2022/2023


Årskalender 2022/2023

Juni 2022: 

07/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

14/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

21/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

23/6 Sankt Hans på Stadion kl. 18.00 og 20.00

 

September 2022:
18/9 Høstgudstjeneste i Kirken kl. 19.00

25/9 Æblets dag i Forsamlingshuset kl. 09.00-15.00

 

Oktober 2022:

01/10 Høstfest i Forsamlingshuset kl. 17.30

12/10 Fællesspisning i Forsamlingshuset kl. 17.30
13/10 ”Gud og Gullash” ved Menighedsrådet kl. 17.30

 

November 2022:

05/11 Gin-smagning i Forsamlingshuset kl. 18.00

27/11 1. advents arrangement kl. 15.00
 

Januar 2023:

07/1 Ældrefest i Borgernes Hus i Veng kl.14.00

18/1 Fællesspisning i Forsamlingshuset kl. 17.30
28/1 Teater Svalegangen - Argumenter mod kvinder kl. 16.00

 

Februar 2023:

15/2 Udlevering af fastelavnstøj kl. 18.00-18.45

19/2 Fastelavnssoldater går rundt i Blegind kl. 9.30

26/2 Fastelavnsfest i Forsamlingshuset kl. 14 - 17 

 

Marts 2023:

23/3 Foreningernes aften - generalforsamlinger kl. 19.00

 

April 2023:

2/4 Affaldsindsamling kl. 10 fra Kirkepladsen

30/4 Gåtur med Borgerforeningen fra Kirkepladsen kl. 10.00



Husk også:
Hver torsdag: Dart i Klubhuset.
Hver mandag i vinterhalvåret; socialt samvær i Klubhuset. Start 1. mandag i oktober.
Hold øje med Facebook hvor vi skriver ud når strikke/hækle aftenen starter op.


Årsprogram  2022/2023

 


 

 

____________________________________________________________________________________

Blegind Borgerforening – 53 år i Blegind!

Velkommen til gamle og nye borgere i Blegind.

 

Du sidder nu med det nye program 2022-2023 fra Blegind Borgerforening. Du kan læse mere om os og programmet på vores flotte nye hjemmeside: www.blegindborgerforening.dk

I 1969 – altså for 53 år siden – mødtes en gruppe på ca. 20 borgere og blev enige om at danne en borgerforening i Blegind. Et af formålene, som står i vedtægterne, er:

  • At styrke sammenholdet blandt beboerne i Blegind, bl.a. gennem arrangementer af selskabelig, oplysende og kulturel art.
     

Foreningens interesser varetages i dag af en bestyrelse på 5 personer samt 3 suppleanter, der deltager i alle møder. 

Vi har bestræbt os på at sammensætte et alsidigt og varieret program, således at der er noget for alle aldersgrupper.

Medlemskab koster 50.- kr. om året pr. voksen over 18 år.

I programmet fortæller vi også lidt om, hvilke andre foreninger der er i Blegind.

Borgerforeningen findes på Facebook – søg på: Blegindborgernes opslagstavle.

 

Vi håber du vil deltage i de tilbudte arrangementer, og dermed være med til at bevare og udvikle fællesskabet, sammenholdet og en levende landsby.

 

Med venlig hilsen og på gensyn

 

Bestyrelsen

___________________________________________________________________________________
 

Sådan melder du dig ind i de forskellige foreninger i Blegind: 

Blegind Borgerforening: 

50 kr. pr voksen i husstanden. Overfør til denne konto: reg. 1688 kt. 3230163021 eller MobilePaybox: 2993CU, husk at skrive din adresse på. 

Du kan læse mere om os og programmet på vores flotte nye hjemmeside: www.blegindborgerforening.dk og vores opdateringer på Facebook som vi altid deler på Blegindborgernes opslagstavle.

Blegindhusforeningen (Forsamlingshuset): 

1 års medlemskab (kræver bopæl i Blegind)    kr. 250
1 års passivt medlemskab                                       kr. 500

For ønske om medlemskab – kontakt kassereren og forsamlingshuset. Mail: forsamlingshus.blegind@gmail.com, husk at skrive navn og adresse på overførslen. 

BUF (Blegind Ungdomsforening): 

Du kan blive medlem ved at gå på vores hjemmeside bleginduf.dk og følge vejledningen – eller overføre til konto nr. 1688 16883230403855 – det er vigtigt at notere: navn og fødselsdato/ eller medlemsnummer. 

Det koster: 50 kr. for voksne og 40 kr. for børn for et kalenderår. Du kan også komme med kontanter til en af os i bestyrelsen, så sørger vi for at I bliver oprettet.


_______________________________________________________________________________________
 

Familierundbold

          - også for de voksne

 

Der vil igen i år være boldspil på Blegind Stadion. Det vil foregå på følgende datoer:

 

  • Tirsdag den 07. juni 2022 kl. 18.30 – 19.30

  • Tirsdag den 14. juni 2022 kl. 18.30 – 19.30

  • Tirsdag den 21. juni 2022 kl. 18.30 – 19.30

 

Vi mødes på stadion hvadenten der er sol eller regn. I år vil der være en bane til familien og en til de voksne.

Så tag både mor og far, bedsteforældre, naboen og børnene med i hånden. Alle aldre kan bruges, da der både skal løbes, gribes, grines, heppes og hygges.

 

Vel mødt! 

Rasmus og Tina

 

_______________________________________________________________________________________

Sankt Hans aften på Stadion

Kom og fejr Sankt Hans aften på Blegind Stadion torsdag den 23. juni 2022.

Kl. 18.00 er grillen varm. Pak madkurven, tæpper, stole og børn og kom og hyg jer med andre Blegindborgere.

Kl. 20.00 tændes det store bål.

Der vil også være et lille bål til snobrød. 

Husk snobrødspinde og noget at sidde på. Dejen leverer vi.
I år holdes båltalen af Ivan Tabrizi, Sognepræst i Hørning.

______________________________________________________________________________________

Fællesspisning

Borgerforeningen fortsætter det gode samarbejde med Trine Brøgger omkring fællesspisninger i Blegind Forsamlingshus.

På udvalgte onsdage mødes vi til hyggelig fællesspisning i forsamlingshuset. Det er en fantastisk måde at skabe nye bekendtskaber på og få snakket lidt med naboerne. Trine laver maden hver gang og en håndfuld borgere melder sig på som hjælpere fra gang til gang til borddækning og efterfølgende oprydning og opvask.

Prisen er 75,- for voksne og 45,- for børn under 12 år. Børn under 5 er gratis. (20,- pr. voksen går til leje af forsamlingshuset).

For at deltage skal man være medlem af borgerforeningen eller følges med et medlem.

Tilmelding til Trine via MobilePay på 21848435 eller i postkassen Nyvej 3.

Der kommer datoer løbende, følg med på Facebook, Borgerforeningens hjemmeside og på ”isskiltet” udenfor Forsamlingshuset.

Allerede planlagte fællesspisninger: 

12. okt. kl. 17.30 - tilmelding senest 5. okt

18. jan. kl. 17.30 - tilmelding senest 10. jan


Støt op og nyd et måltid med naboen, genboen eller en anden af Bleginds borgere.

_______________________________________________________________________________________


Opskrifter fra Æblernes dag |

Æblets dag  

 

Søndag d. 25. Sep. 2022 kl. 9:00 til 15:00 ved/i forsamlingshuset.

 

Så er det tid til at få samlet æbler op i haven eller tjekke med naboen om de evt. har nogle overskudsæbler man må få. Borgerforeningen stiller nemlig æblepresser op til fri afbenyttelse mellem kl. 9 og 15 til fremstilling af ”Blegindisk” æblemost. 

I medbringer selv æbler, flasker og arbejdskraft, så har vi udstyret klar.

Der vil i løbet af dagen være æble-aktiviteter for børnene, og de vil også selv få mulighed for at designe labels til flaskerne.

Kl. 14:30 vil der være kaffe på kanden i forsamlingshuset. Så medbring dit bedste bud på, hvorledes man bedst bruger sine æbler fra haven til et fælles æblebord – er det æbletærte, gammeldags æblekage, æble muffins, boller med æbler eller noget helt femte, det er op til jer.

Arrangementet er gratis med undtagelse af jeres bidrag til et fælles kaffe/æblebord, og er for alle borgere i Blegind.

 

     Et billede, der indeholder person, kurv, beholder, frugt

Automatisk genereret beskrivelse 

____________________________________________________________________________________

Et billede, der indeholder plante, mursten, blomst

Automatisk genereret beskrivelse

Høstfest i Blegind

Lørdag den 1. oktober 2022 kl. 17.30

I Blegind er der en gammel tradition, som går ud på at fejre, at høsten er kommet godt i hus. Bondemanden og hans folk har arbejdet hele sommeren for at få høsten bjerget. Det fejres ved, at bonden inviterer alle sine folk til fest i forsamlingshuset.

På gårdene er der ikke længere så store folkehold, så folk i byen er inviteret med. Det er en god ide, at alle støtter op om denne tradition og møder op for at være med til at fejre bondens høst, eller sin egen høst fra urte- og frugthaven.

Festudvalget består af en komité, som vælges fra gang til gang, kun med det formål at afholde høstfesten.

Der serveres mad og drikkevarer til rimelige priser, og der spilles op til dans med levende musik.

Et billede, der indeholder indendørs, gulv, loft, langt

Automatisk genereret beskrivelse Et billede, der indeholder mad, plade, salat, tallerken

Automatisk genereret beskrivelse Et billede, der indeholder indendørs, plante, vindue

Automatisk genereret beskrivelse

_______________________________________________________________________________________


Gin-smagning

5. november 2022 kl. 18.00

Ginsmagning i forsamlingshuset

 

Forkæl dig selv og/eller dem du kender med en aften i forsamlingshuset,

hvor smagsløgene får en på opleveren, når alkohol-connaisseur Carsten

Lambek inviterer på en guidet tur gennem det danske gin-landskab.

Noget til sanserne

Carstens underfundige ginhistorier og Trine Brøggers delikatesser fra

køkkenet baner vejen i ganerne for de 6 danske ginner, der smagfuldt

serveres for your tasting pleasure.

Så tørster du efter en hyggelig aften (eller kan du blot virkelig godt lide

gin og tonic), må du ikke snyde dig selv for denne cruise i det mest

fornuftige, der nogensinde er kommet ud af enebær → gin.

 

Dato: 5. november 2022

Pris: 365/person (inkl. mad)

Tilmelding senest:
25. okt. 2022 til Jasper Bøgehave på mail: jbmad@live.dk, hvor du samtidigt skal overføre pengene til denne konto: reg. 1688 kt. 3230163021, husk at notere navn og antal.

______________________________________________________________________________________

 

Første søndag i advent

Søndag den 27. november 2022

Som traditionen byder fejrer vi første søndag i 

advent i samarbejde med menighedsrådet.

Gudstjeneste søndag den 27. november kl. 15 i 

Blegind Kirke. Efterfølgende tændes juletræerne 

udenfor kirken.

I Forsamlingshuset er Borgerforeningen derefter vært for en hyggelig sammenkomst, hvor der traditionen tro spilles nissebanko. Der bydes på gløgg, saft og æbleskiver.

Arrangementet er gratis.

_____________________________________________________________________________________

Ældrefest 

Lørdag den 7. januar 2023 kl. 14.00 i Borgernes Hus i Veng.

 

Blegind Borgerforening inviterer igen i år til den traditionsrige nytårsfest i Borgernes Hus. 

Der vil være underholdning.

Se annoncering i ”Jul i Hørning”.                                                                                                              

_________________________________________________________________________________________

ARGUMENTER IMOD KVINDER

- mærk kønskampen (teatertur Svalegangen)

Lørdag d. 28. januar 2023 kl. 16.00

”Tænk, at jeg kan gå hjem med latteren boblende i kroppen efter at være blevet bombarderet med argumenter imod kvinder” skrev Politikens anmelder. Lad os se, om vi har det på samme måde, når vi besøger Svalegangen og ser forestillingen, der er inspireret af forfatter og professor Birgitte Possings bog fra 2018 af samme navn.

Instruktøren Thomas Hwan og ­skuespillerne Mathilde Lundberg og Joen ­Højerslev m.fl. undersøger ligestillingens faldgruber og fordomme med kroppen og scenekunsten som våben. ARGUMENTER IMOD KVINDER begynder ved fødslen og ender i fremtiden. Velkommen indenfor til skæg, vildvoksen og kaotisk legemliggørelse af kampen for ligestilling.

 

Vi følges fra Kirkepladsen kl. 15, eller man tager toget (giv venligst besked). Efter forestillingen spiser vi sammen - enten på lille sal på teatret (hvis vi kan samle omkring 20 deltagere) eller på en restaurant tæt på teatret.

Billetprisen er 145 kr./person.

Beløb kan indbetales på vores konto reg. 1688 kt. 3230163021 eller mobilepay 30267508 (Pia Grosen) med bemærk. "teater". 

OBS! Tilmelding senest 1/11-22

________________________________________________________________________________________

 

________________________________________________________________________________________

 

Fastelavn i Blegind d. 15/2 -19/2 -26/2 2023

Udlevering af sang og tøj til fastelavnssoldaterne sker i Forsamlingshuset onsdag den 15. februar kl. 18.00 – 18.45.

Velkommen til alle børn, der vil være med til at videreføre den gamle hyggelige tradition. Børn under 6 år skal være ledsaget af en voksen.

Fastelavnssoldaterne går rundt i Blegind Sogn.


Søndag den 19. februar kl. 9.30.

Start fra Kirkepladsen. Husk at børn under 6 år skal være ledsaget af en voksen. Fastelavnssoldaterne går rundt til alle huse, hvor de synger og samler penge ind til fastelavnsfesten. 

Når børnene har været hjemme at spise frokost, startes der igen kl. 13.30 v/kirken.

 

Fastelavnsfest søndag den 26. februar kl. 14 – 17.

Festen er for alle i Blegind og holdes i Forsamlingshuset med tøndeslagning for både børn og voksne.

Borgerforeningen serverer fastelavnsboller, saft og kaffe. Der afsluttes med pølse og brød.

Mere information om denne tradition kan læses på hjemmesiden: www.blegindborgerforening.dk.

 

__________________________________________________________________________________

Generalforsamling 

– foreningernes aften

 

Som vi også gjorde sidste år, holder vi generalforsamling for alle foreninger samme aften, nemlig: 

Torsdag den 23. marts 2023 kl. 19.00 i Forsamlingshuset.

De fire forskellige foreninger står som sædvanlig for deres egen detaljerede indkaldelse.

Aftenens program og generalforsamlingernes rækkefølge;

 

Kl. 19.00 Vandværket

Kl. 19.30 Borgerforening

Kl. 20.00 kaffepause med servering af lidt godt til maven.

Kl. 20.30 Forsamlingshuset

Kl. 21.00 BUF

 

Vi regner med, at det hele kan slutte senest kl. 22.00.

Glæd dig – så skal du kun af sted en aften for at deltage i demokratiet.

 

For Blegind Borgerforening er der dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag til dagsorden skal være indleveret til Pia Grosen – på mail: mail@piagrosen.dk senest 14 dage før generalforsamlingen.

 

Dagsorden vil være at finde i opslagskassen ved Forsamlingshuset før generalforsamlingen.

_________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________

Affaldsindsamling i Blegind og omegn

 

Søndag den 2. april 2023 kl. 10 fra kirkepladsen.

 

Book plads i kalenderen, hvis du har lyst til en frisk og hyggelig gåtur på en halv eller en hel time med familie, venner eller børn. Samtidig er man med til at gøre vores by og omegn lidt pænere ved at fjerne noget affald. 

Danmarks Naturfredningsforening afholder tæt på denne dag deres årlige nationale affaldsindsamling.

Mød op på kirkepladsen, hvor Danni er klar med udlevering af poser til skrald. 

Alternativt kontakt Danni pr. SMS på 61680190 ift. hvilken vej, eller hvilket område, man selv eller familien ønsker at gå inden for den kommende uge.

 

Gør Danmark og Blegind lidt renere!

 

________________________________________________________________________________________

 

Gåtur med Borgerforeningen

 

Få rørt bentøjet og få set noget af lokalområdet i omegnen af Blegind. 

Søndag den 30. april 2023 kl. 10.00. 

Vi starter fra kirkepladsen kl. 10.00 og går en tur ud i Bleginds omegn.

Ruten er endnu ikke fastlagt. Nærmere besked følger på hjemmesiden/Facebook i foråret 2023.

Medbring madpakke. Turen forventes at blive omkring 5 km. 

Hvis turen er farbar med barne-/klapvogn (hvilket er sandsynligt), meddeles det.

Tilmelding ikke nødvendigt. Terrængående fodtøj kan anbefales. Evt. ændret startsted offentliggøres forår 2022.

Spørgsmål til turen til Svend på  tlf. 40862177


 

______________________________________________________________________________________

Blegind Kirke informerer

Over 800 år med tradition og fornyelse.

Kirkens liv bestyres til daglig af et lokalt menighedsråd på 5 personer, valgt for 4 år.

Menighedsrådet tilstræber at gøre kirkens liv meningsfyldt og vedkommende.

 

Kommende arrangementer:

27. august kl. 11.00 - i samarbejde med vandværket er der åbent hus arrangement, hvor man i kirken kan se og høre om de forskellige ting der er; bl.a de fire forskellige alterbilleder, komme op i klokketårnet og nyde udsigten over Blegind by.

I vandværket ser man hvordan vandet bliver filteret mm. Alle er meget velkommen.

18. september kl. 19.00 - Høstgudstjeneste

13. oktober kl. 17.30 - " Gud og Gullash-Gudstjeneste "      

27. november kl. 15.00 - Adventsgudstjeneste med juletræstænding sammen med Borgerforeningen    

6. december kl. 19.00 - Kirkekoncert med Barbaros - et 10-mandskor  

 Se i øvrigt kirkens hjemmeside blegind.kirke.dk

 

_______________________________________________________________________________________

Blegind Forsamlingshus informerer

Blegind forsamlingshus – byens faste holdepunkt i over 120 år!

 

Blegindhusforeningen varetager driften og vedligeholdelsen af vores allesammens forsamlingshus. Foreningen er drevet af frivillige fra byen, og vi ser det som vores primære opgave, at sikre forsamlingshusets overlevelse fremadrettet, så de fremtidige generationer i Blegind også har et hus at mødes i til hverdag og fest. 

 

Blegind forsamlingshus har gennemgået en større renovering igennem de sidste 5-7 år. Foruden alt det synlige i salene og på toiletterne, har vi også brugt mange ressourcer på at nedbringe driftsomkostningerne. Vi har skiftet vinduer, isoleret lofterne, skiftet termostater og fået fjernvarme ind. Den synlige renovering har øget antallet af udlejninger, og energirenoveringen har forbedret vores driftsøkonomi, og dermed bidraget til at fremtidssikre vores allesammens forsamlingshus.

 

Forsamlingshuset er en vigtig brik i byens foreningsliv og en stor del af byens DNA. Nogen bruger huset meget, andre sjældent, men vi ser det alle og vi kan alle glædes over det står der som byens holdepunkt til hverdag og fest.

 

Læs mere om foreningen på hjemmesiden www.blegindhus.dk. Her kan du også finder en vejledning i hvordan du kan melde dig ind.

 

Støt byen – støt byens foreninger – støt forsamlingshuset.

 

______________________________________________________________________________________

Blegind Ungdomsforening (BUF)
- Foreningen til bevarelse af Blegind stadion

Da vi er så heldige at have vores lokale stadion her i byen, er vi en lille gruppe frivillige, der de sidste mange år har ydet en indsats for at bevare vores grønne plet, byens åndehul. 

Med tilhørende klubhus er vi en sportsforening, som er medlem af DGI, og kan derved få kommunalt tilskud til at vedligeholde klubhuset og betale nogle af de udgifter, der er forbundet derved, afhængigt af antallet af medlemmer, og hvad vi laver af forbedringer.

Udover tilskud fra kommunen, lejer vi vores store partytelt ud flere gange om året for at tjene penge til klubbens udgifter.
At rejse partyteltet er en opgave ,der kræver at man ved, hvad der skal til for at det står sikkert, så vi sætter det altid op selv og tager det ned igen. At rejse teltet er en opgave, som er forbundet med en masse hygge og nogle gode grin, og vi kunne godt bruge nogle flere hænder til vores telthold, så vi kan komme lettere og hurtigere om ved opgaven, og at der på sigt er nogle nye, der kan være med til at løfte denne opgave for bevarelse af vores skønne sted. Og desuden øge tilskuddet til en eventuel legeplads.

Byens klubhus og tilhørende stadion bliver flittigt brugt af byens borgere til boldspil, leg, Sankt Hans, fredagscafe og meget mere. Og når mørket falder på, er der i vinterperioden flere forskellige indeaktiviteter hver uge; kortspil, dart, flyver-klub osv. Så kom bare, hvis du har en ide til noget, der kan være til gavn for Blegindborgerne, så er byens klubhus åbent og alle er velkommne, det kræver bare et medlemskab.

Vi kunne i BUF godt bruge flere, der vil være med til bevarelsen af alles åndehul og derved støtte op om en eventuel legeplads. Det gøres ved at melde sig ind i foreningen for bevarelse af stadion. Du kan blive medlem ved at gå på vores hjemmeside bleginduf.dk og følge vejledningen – eller overføre til konto nr. 1688 16883230403855 – det er vigtigt at notere: navn og fødselsdato/ eller medlemsnummer. 

Det koster: 50 kr. for voksne og 40 kr. for børn for et kalenderår. Du kan også komme med kontanter til en af os i bestyrelsen, så sørger vi for at i bliver oprettet.

Bestyrelsen

Formand: Thomas Larsen tlf. 29 27 73 22

Kasserer: Joan Panduro tlf. 61 77 29 86

Henrik Tofte tlf. 23 86 62 80

Jannik Bjerre tlf. 60 52 08 21

Dorrit Ribergaard tlf. 40 68 96 18

________________________________________________________________________________________

Socialt samvær i BUFs klubhus

Mandag aften fra kl. 19.00 – 22.00

Hver mandag aften i vinter-halvåret er der mulighed for at få et slag whist eller rafle sammen med andre fra Blegind, samt få en snak om løst og fast, stort og småt.

Hvis du endnu ikke har været der, så kig forbi.

 

Vi starter den 1. mandag i oktober.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte: Birgit Simonsen på 21390856.

________________________________________________________________________________________

Dart klubben i BUFs klubhus

Hver  torsdag i vinterhalvåret spiller byens mænd dart i BUFs klubhus. 

Derudover ordnes verdenssituationen og vi får en øl og en kaffe. 


Vi mødes 19.30 og går hjem inden kl. 22.00.

Vi starter 6. oktober 2022

 

Yderligere information, ring til Morten Tværgård på 41406332.

________________________________________________________________________________________

Blegind Vandværk

I Blegind har vi noget af Danmarks bedste vand. 

Her er privat vandværk, hvis interesse varetages af en bestyrelse.

 

Hvis vandet er væk – ring da til formanden, Danni. Tlf. 61680190

Husk at den 27. august kl. 11.00 - i samarbejde med Kirken er der åbent hus arrangement, hvor man i Kirken kan se og høre om de forskellige ting der er; bl.a de fire forskellige alterbilleder, komme op i klokketårnet og nyde udsigten over Blegind by.
I vandværket ser man hvordan vandet bliver filteret og får en rundvisning på vandværket. Alle er meget velkommen

 

For at se resultat af vandprøver se hjemmesiden.www.blegindvand.dk 

_____________________________________________________________________________________
 

Et billede, der indeholder udendørs, personer, forside, gruppe

Automatisk genereret beskrivelse

______________________________________________________________________________________

Borgerforeningens bestyrelse 2022/23

Formand

Pia Grosen, Kirkevænget 7 b

Tlf. 3026 7508, mail: mail@piagrosen.dk

 

Næstformand

Trine Brøgger, Nyvej 3

Tlf. 2184 8435, mail: trinebroegger@icloud.com 

 

Kasserer

Tina Andersen, Solbjerg Søvej 4

Tlf. 2172 8942, mail: jesand@mail.tele.dk

 

Sekretær

Jasper Bøgehave, Langballevej 1B

Tlf. 2684 8714, mail: jbmad@live.dk                

         

Kommunikations-ansvarlig

Marie Søgaard Christensen, Nyvej 5              

Tlf. 9350 8247, mail: Mariesoegaard82@gmail.com

 

Suppleant

Timmo Florwe

Tlf. 5053 7719, mail: florwe@gmail.com

 

Suppleant

Thilde Svenstrup, Blegindvej 48

Tlf. 2372 9060, mail: Thilde77@gmail.com

 

Suppleant

Svend Jensen, Blegindvej 59

Tlf. 4086 2177, mail: svend-59@hotmail.com

 

____________________________________________________________________________________

HUSK også….

Strikke/hækle-dag

Der vil til efteråret blive arrangeret en aften i klubhuset, hvor der vil være mulighed for at komme med strikke-og hækleprojekter.

Er du nybegynder, let-øvet, øvet eller ekspert så kom op til hygge og et tip eller to.

Der vil være hjælpe at hente både til strik og hækling.

Du skal være medlem af BUF for at deltage. Så hermed en stor opfordring til at melde sig ind ved dem.

Ellers skal du bare medbringe garn, strikkepinde eller hæklenål. Der vil også være strikkepinde og hæklenåle, man kan låne.

Vi håber på at kunne samle unge som gamle og få lavet flotte kreationer og fællesskaber mellem generationer.

Vi melder ud på Facebook; Blegindborgernes opslagstavle hvornår det starter op.

_______________________________________________________________________________________
 

Et billede, der indeholder græs, himmel, udendørs, felt

Automatisk genereret beskrivelse

________________________________________________________________________________________

Årskalender 2022/2023

Juni 2022: 

07/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

14/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

21/6 Familieboldspil på Stadion kl. 18.30-19.30

23/6 Sankt Hans på Stadion kl. 18.00 og 20.00

 

September 2022:
18/9 Høstgudstjeneste i Kirken kl. 19.00

25/9 Æblets dag i Forsamlingshuset kl. 09.00-15.00

 

Oktober 2022:

01/10 Høstfest i Forsamlingshuset kl. 17.30

12/10 Fællesspisning i Forsamlingshuset kl. 17.30
13/10 ”Gud og Gullash” ved Menighedsrådet kl. 17.30

 

November 2022:

05/11 Gin-smagning i Forsamlingshuset kl. 18.00

27/11 1. advents arrangement kl. 15.00
 

Januar 2023:

07/1 Ældrefest i Borgernes Hus i Veng kl.14.00

18/1 Fællesspisning i Forsamlingshuset kl. 17.30
28/1 Teater Svalegangen - Argumenter mod kvinder kl. 16.00

 

Februar 2023:

15/2 Udlevering af fastelavnstøj kl. 18.00-18.45

19/2 Fastelavnssoldater går rundt i Blegind kl. 9.30

26/2 Fastelavnsfest i Forsamlingshuset kl. 14 - 17 

 

Marts 2023:

23/3 Foreningernes aften - generalforsamlinger kl. 19.00

 

April 2023:

2/4 Affaldsindsamling kl. 10 fra Kirkepladsen

30/4 Gåtur med Borgerforeningen fra Kirkepladsen kl. 10.00


 

Husk også:
Hver torsdag: Dart i Klubhuset.
Hver mandag i vinterhalvåret; socialt samvær i Klubhuset. Start 1. mandag i oktober.
Hold øje med Facebook hvor vi skriver ud når strikke/hækle aftenen starter op.





(C) 2018 Lavet med NemmeHjemmesider.dk

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk